Handelsbetingelser

Vilkår & Betingelser

Følgende vilkår og betingelser er gældende ved handel på www.molditworld.com

 

Køb hos www.molditworld.com

Alle aftaler indgås på dansk. www.molditworld.com opbevarer ikke nødvendigvis selve ordrebekræftelsen efter den er fremsendt til køberen. www.molditworld.com er drevet og ejet af Pers & Holme Marketing IVS.

Priser og varelager

Alle oplyste priser er inklusiv moms og andre afgifter samt i danske kroner, hvis ikke andet er nævnt. Priserne er dagspriser og kan uden varsel ændres.

Bestilling

Hos www.molditworld.com kan der kun bestilles varer via vores hjemmeside. Hvis du har forespørgsler til varer eller køb på siden, er du altid mere end velkommen til at kontakte os på vores mail: support@molditworld.com

Afbestilling

Ønsker du at afbestille eller annullere en allerede afgivet bestilling, bør det som udgangspunkt ske ved at fremsende en e-mail med emnet “Afbestilling” til support@molditworld.com. Her skal bestillingstidspunkt samt ordrenummer fremgå. Afbestilling bør ske hurtigst muligt. Afbestillingen kan først betragtes som gennemført, når du modtager en bekræftelse herpå. Din bestilling afsendes den først kommende hverdag. Såfremt bestillingen er afsendt er det køber der betaler returfragten.

Betaling

På www.molditworld.com betales der via Stripe. Betaling via Stripe er anvendt blandt mange forhandlere på internettet. Der pålægges ikke køberen et gebyr ved betaling med Stripe. Følgende kort kan anvendes ved betaling med Stripe: – Visa, MasterCard, Discover eller American Express. Vi tager imod Visa Dankort, men ikke almindeligt dankort. Efter din betaling sendes der en e-mail der bekræfter dit køb. Læs mere på: https://stripe.com/dk

Sikkerhed

Du er sikret imod misbrug, idet du har mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en internet-butik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i dets betalingssystem. Dermed er du bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på 1200 kr. Data du sender, i forbindelse med køb betalt med betalingskort, er krypterede (SSL). Hverken www.molditworld.com eller andre har mulighed for at læse dataene. Beløbet trækkes på din konto samme dag som varen afsendes. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, du har godkendt ved købet. Du kan IKKE forudbetale med konto-til-kontobetaling. Du kan kun betale med betalingskort, idet denne betalingsform giver de bedste forbrugerrettigheder.

Levering

Hos www.molditworld.com er fragtprisen 29kr med Track and Trace (sporing af pakken). Ved køb på 400kr og derover er fragten gratis. Leveringstiden er 1-2 hverdage, fra vi har modtaget din ordre til du modtager den med posten. Ved specielle kampagnetilbud er der, i nogle tilfælde, også mulighed for gratis levering ved køb under 400kr. Vi leverer til hele Danmark. Leveringen tager typisk 1-2 hverdage. Vær opmærksom på at der kan gå op til 24 timer før du kan tracke din pakke med Track & Trace nummeret.

Fortrydelsesret

Du har altid 14 dages fortrydelsesret, når du handler på www.molditworld.com. Fortrydelsesretten løber fra den dag hvor du har modtaget din ordre. Fortrydelsesretten kan kun udnyttes hvis varen tilbageleveres i ubrudt stand. Fortrydelsesretten frafalder hvis emballagen er brudt. Fortrydelsesretten benyttes ved at returnere varen i ubrudt stand sammen med en kopi af faktura. Når fortrydelsesretten benyttes betaler køber selv portoen for at sende varen retur. Sådan returnerer du varen:
Varen sendes i ubrudt stand til:

Søgårdsvænge 9B
5700 Svendborg
Danmark

Dette skal gøres indenfor 14 dage fra varen modtages. Faktura skal medfølge samt hvilket kontonummer beløbet skal tilbagebetales på. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav. Når du fortryder dit køb tilbagebetales købesummen naturligvis til dig. Dette gøres ved at returnere beløbet på den ønskede konto, når vi har fået varen retur og kontrolleret at den lever op til retningslinjerne for fortrydelsesretten.

Reklamationsret

Ifølge købeloven har forbrugeren 2 års reklamationsret. Dette betyder, at hvis du som køber har modtaget en vare, der ikke lever op til produktets beskrivelse, så har du mulighed for at sende varen retur og få det fulde beløb tilbagebetalt inklusiv porto. Du kan som køber også vælge at få din vare ombyttet, såfremt produktet ikke lever op til beskrivelsen. Ovenstående betinger selvfølgelig at reklamationen er berettiget og at manglen/fejlen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller anden skadesforvoldende adfærd. Der skal reklameres straks efter at fejlen/manglen er opdaget. Hvis der reklameres indenfor 7 dage efter at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Når du ønsker at reklamere for et produkt, skal du sende en mail til support@molditworld.com.
OBS: Kontakt os inden pakken sendes retur, så sender vi en returpakkelabel til dig. Er reklamationen berettiget refunderer vi dine penge eller et nyt produkt såfremt det ønskes. Varen skal sendes sammen med en angivelse af følgende: En præcis beskrivelse af hvor og hvad fejlen er og eventuelt hvordan den er opstået. Bemærk! – Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav. Husk altid at sende varen tilbage i forsvarlig emballage og husk at få en kvittering for afsendelse. Varen sendes til:

Søgårdsvænge 9B
5700 Svendborg
Danmark

Behandling af personoplysninger

Når du handler hos molditworld.com skal du oplyse navn, adresse og e-mailadresse. Disse oplysninger er nødvendige for, at vi kan gennemføre din bestilling. Når der indsamles personoplysninger via vores website sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor. Pers & Holme Marketing IVS har adgang til de oplysninger der registreres om dig. Pers & Holme Marketing IVS er det dataansvarlige selskab. Alle registrerede oplysninger bliver behandlet i henhold til reglerne i persondataloven. Dine oplysninger vil ikke blive solgt eller videregivet til tredjepart. Vi registrerer ikke personfølsomme oplysninger. Som registreret køber hos www.molditworld.com har du altid mulighed for aktindsigt og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i persondataloven. Henvendelse i forbindelse hermed rettes til support@molditworld.com. Alle informationer, som du overdrager til www.molditworld.com, bliver modtaget ukrypteret, mens selve den elektroniske handel krypteres symmetrisk med en 128 bits stærk kryptering. Pers & Holme Marketing IVS er dataansvarlig og vores databaseservere er låst forsvarligt inde, teknisk sikret og i øvrigt beskyttet af moderne alarmsystemer. Pers & Holme Marketing IVS opbevarer som foreskrevet i regnskabsloven registrerede oplysninger i 5 år, ud over bogføringsåret, hvorefter de slettes.

Nyhedsbrev

Du vil kun modtage nyhedsbrev fra www.molditworld.com hvis du giver dit samtykke til dette ved din bestilling, eller har tilmeldt dig nyhedsbrevet på anden vis. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Cookies

Hos www.molditworld.com anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet og dermed gøre besøget så nemt som muligt. Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer; hvordan afhænger dog af den browser du benytter.

Logstatistik

Vi bruger en logstatistik hos www.molditworld.com, hvilket betyder at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv. Logstatistikken anvendes kun med det formål at optimere www.molditworld.com.